|
Skanderborg Sø, Mossø- Ry
Kalvø, lørdag den 5 maj 2012. Vind, frisk til let fra NV
Klokken er 21.00. Solen er lige gået ned i vest og i øst står en lidt diset fuldmåne lige over horisonten under nogle blågrå skyer.
Jeg sidder under min tarp på østsiden af den lille ø Kalvø i Skanderborg Sø. Det var her på Kalvø at cisterciensermunkene levede i 3½ år, inden de endelig i år 1172 bosatte sig på nordsiden af Mossø og grundlagde Øm Kloster som fungerede i de næste 400 år frem til reformationen. Denne historie er fremragende fortalt i Øm Kloster Krønike, som er det eneste bevarede skriftlige dokument fra klosteret. For 21 år siden var jeg som amatør arkæolog med til at undersøge Kalvø for spor efter munkene. Vi fandt kun nogle få rester af sløjfede mur fundamenter.
Lige hvor jeg sidder nu, har jeg overnattet flere gange i telt da børnene var små. Og ved søbredden har jeg fundet flinteflækker, skrabere og stiklere ( bor )
Men når jeg sidder her nu er det starten på en 4 dages tur i min nye Tahe Greenland Touring kajak.
Jeg har ca 16 kg bagage, proviant og dertil 4 l vand, d.v.s. 20- 21 kg foruden min kajakbeklædning. Det er samtidig en afprøvning af det udstyr jeg skal have med på en 5 dages tur til Dalsland Kanal til sommer. Jeg har f.eks. både en Jetboil og en EtaPower MF med, fordi jeg tager dette med til Sverige, fordi vi på den tur er 12 i alt. Jeg har også både telt og tarp med.
Jeg kunne lige få plads til det hele, men oplever så lidt problemet, hvor fa´en er det nu at det og det er. Det er ligesom med rygsækken på fjeldvandring, alting skal have en bestemt plads.
Månen som kortvarigt forsvandt bag de blågrå skyer lyser nu gult mod øst.
Søndag den 6 maj. Vind, let til svag fra V, letskyet til overskyet, 9- 10 grader
Jeg vågnede kl. 5.00. Vendte mig i soveposen. Kl. 6.00 stod solen op, og kl. 6.30 stod jeg op. Jeg lavede havregrød på EtaPoweren og kaffe på Jetboil. Jeg tror ikke jeg har lavet havregrød på tur siden børnene var små. Dengang kunne min søn komme ud af teltet og spørge: ” hvor er ham der skal lave havregrøden ”. Jeg har ikke frosset i nat, men her til morgen er det koldt, indtil morgenmaden og kaffen begynder at virke. I går havde der blæst en frisk NV vind, men den er løjet af i løbet af natten og nu er det magsvejr.
I går havde jeg smidt grejet i kajakken efter en konfirmation. Her til morgen ændrede jeg fordelingen lidt, og 3 kvarter senere var jeg klar til at gå i vandet. Jeg havde frygtet, at det ville tage længere tid at tage lejren ned og pakke kajakken.
Klokken er 8.00 og jeg går imellem Kalvø og Sønderø, eller Lamø som den også kaldes. Så ret vest, det passer med Tåning Kirke. Vinden skråt ind forfra, finnen lidt ned. Kajakken sejler som en drøm. Den er uhyre retningsstabil, og den er pragtfuld at kante. Jeg bobler af fryd. Jeg snitter Temnæs halvøen og går ned imod åløbet under Jernbanebroen. Igennem Vrold Sø, under motorvejen og ud i Tåning Sø. Forbi Hornstrup Å´s udløb, og ned og fanger afløbet fra Tåning Sø i Tåning Å.
I det første store sving mod syd er der en lille bro og et skilt med shelter. Det ligger 2 fine shelters 200 m fra åen. Der er multtoilet, bålplads men ikke vand. Vand kan dog hentes på en smuk gåtur igennem engen op til en af gårdene i Horndrup, der er 1 km derop. Jeg lagde til, fortøjede kajakken og gik op i engen. Der sad en blågrå gøg midt ude på engen, det må være hannen. Men min tårnfalkekasse i fyrretræsplantagen viste ikke tegn på aktivitet. Jeg havde også flyttet den lige før 1 marts, fordi der var groet en masse birk op foran hvor den hængte før. Hunnen kan dog ligge og ruge.
Her ved Skræphullet som Ewald Tang Kristensen kaldte lokaliteten, fandt jeg i 1989 en ålegård fra 1000 tallet. Den var blevet undersøgt i 50- erne, men alle papirer fra dengang var forsvundet. Jeg gravede der i 2- 3 somre for museet, og også nede ved Fuldbro Mølle. Så jeg føler mig som en anden Hamsun ” På Gjengrodde Stier ”
Jeg fortsatte ned igennem Tåning Å og øvede mig i at kombinere kantning, med et styretag til den side man kanter.
Der var mange små aborrer i vandet. Her i maj er der en uge, hvor der er god sigtbarhed inden grønalgerne blomstrer op.
Jeg kom ned til Fuldbro Mølle og lagde kajakken op på broen. Jeg gik frem med pagaj og 1 vandflaske og så tilbage efter kajakken. Hold fast den var tung. Jeg var ved at tvivle på, at jeg kunne få den op på skulderen. Men det kom den, jeg ventede lidt til der var fri bane, og gik så over. Da jeg forsigtigt havde lagt kajakken på broen, pustede jeg som en anden travhest. 40- 41 kg, det er squ´ tungt når det er fordelt over 545 cm.
Jeg fik pusten igen. Spiste Trekking kiks og mørk chokolade. Så videre ud i Mossø, igennem det sidste lille stykke af Tåning Å.
Et par sorthalsede lappedykkere som er karakterfugl for Mossø, var det første jeg så, da jeg kom ud i Mossø. Jeg sejlede ret nord, op til nogle bekendte hvor jeg tankede op med 3 liter vand. Så videre ud langs Mossø nordlige bred, hvor jeg havde fået lov til at overnatte ved en stor bøg.
Jeg brugte pagajflyderen fra North Water da jeg trak kajakken op. Det fungerer fremragende. Jeg har en lille Gerber foldesav med, og den er uundværlig når jeg slår tarpen op. Det er rart at kunne fjerne mirabel, rosenbuske og lignende. Tarpen blev spændt ud 5 meter fra søen, med udsigt over Mossø´s østende over mod Fuldbro Mølle Hovedgård.
Jeg var så træt at klokken kunne have været 20.00, men mobilen viste 15.00. Jeg tog en kop kaffe og noget chokolade. Så fotograferede jeg lidt, bl.a. nogle små muslinger jeg ikke har set før. De sidder i massive klynger på især dammuslinger, ligesom blåmuslinger kan gøre i saltvand.
Nu er det vist tid til en eftermiddagslur.
Isfuglen landede lige 15 meter fra tarpen, men fløj videre da den opdagede mig. Engang landede den 4- 5 meter fra mig og slog en lille fisk mod en tør, død gren, med en tydelig hul lyd.
Da jeg havde spist, fløj isfuglen langsomt forbi igen. Den virkede stor og tung, sandsynligvis fordi den plejer at flyve hurtigt og lavt. Den landede 30 meter mod vest.
Aftensmaden var høns i karryris fra Trek´N Eat. Det er ikke det der har været mest flow i, så jeg havde 4-5 poser liggende derhjemme.
Vejret har været efterårsagtigt, køligt og klart. Og det passer mig fint.
Jeg har lavet 2 løkker og 2 knuder på dækslinerne så kompasset sidder perfekt. Jeg kan godt lide at kunne se kursen, den dag man løber ind i tåge skal det sidde på rygraden. En messing karbinhage jeg fandt på Kalvø, sidder også foran til at sikre vandflasken. Pumpe og svamp er sikret på samme måde.
Hjemmefra havde jeg forstærket neoprensædets fastgørelse med 2 stykker velcro limet på med Araldit. Da jeg var ude man- og tirsdag havde jeg opdaget, at en af de to tryknapper der holder sædestykket på plads, var ved at rive neoprensædet op. Eneste anden anke på finish/ design, er kanten rundt om dagturslugen. Her står altid vand. Det løber ikke ind i dagtursrummet, det er mere at man skal passe på ikke at sjaske en rem eller lignende ned, og dermed trække vand ned i dagtursrummet. Det kan afhjælpes, hvis man husker at kippe kajakken, inden man åbner lugerne, især når den er trukket på land.
Ellers er det en fremragende kajak. Jeg er vild med det spring der er i bunden, og knækspanten der især agter giver en utrolig smuk profil.
Mandag den 7 maj, Mossø, let vind fra SV, letskyet til overskyet
Da jeg vågnede var der det smukkeste lys/ skygge spil på stammerne ud mod vandet. Når solen står lavt og der er små riflede bølger, vil det hele tiden skifte mellem lys og skygge når bølgerne reflekterer lyset. Jeg forbinder det med Mossø, men det må også kunne ses andre steder, hvor der er skov ud til vandet.
Etapoweren og JetBoil fungerer upåklageligt, selv om det har været under frysepunktet i nat. Den store bøg har nok også løftet temperaturen lidt. Indtil nu har jeg kun brugt Etapoweren med multifuel, men gas er godt nok let at bruge.
Jeg sejlede videre klokken 10.00. Forbi Søskoven, hvor ungerne og jeg kom meget et bestemt sted, hvor en stor bøg var væltet ud i vandet. Den er væk nu, fjernet af bølger og is. Kun en formuldet rodknold er tilbage. Skrænten fra dengang hvor isfuglen havde redehul, er groet til.
Ved Kanalodden var jeg lige i land, men der stank af gåselort, så jeg sejlede videre.
Forbi Emborg Odde som er fuglereservat, hvor bl.a. havørnen ynder at raste. Nu var der en del gravænder, hejrer og svaner. Forbi Øm Kloster, og lige før Lindholm Hoved gik jeg ind hvor der lå en lille båd på land og resterne af en bro lå ved søbredden. Solen skinner, men der er mørke skyer på vej. Jeg laver en portion tomatsuppe, som jeg spiser sammen med en hjemmelavet grovbolle. Efter en kop kaffe ror jeg videre.
Forbi Lindholm Hoved med det kønne stråtækte hus med 3 kvistvinduer.
Jeg sejler op i Gudenåens udløb fra Klostermølle. Jeg går først op i det udløb der kommer fra turbinehuset. Her gik smelten ( en lillle laksefisk som er en delikatesse i bl.a. Frankrig ) op og gydede i starten af 90- erne. Nu er den forsvundet og dermed uddød i Mossø. Så sejler jeg tilbage, og op i det andet løb der kommer fra laksetrappen og Møllehuset. Jeg kan ikke dy mig for at finde kameraet frem, tage det om halsen og forsøge at sejle helt op til faldet fra laksetrappen og Møllehuset. Jeg er næsten helt oppe ved den lille bro med skinner ind til Møllehuset. Jeg tænder kameraet. Men da jeg skal til at fotografere glider jeg hurtigt med strømmen og kajakken kommer til at hænge på en sten midtstrøms, en sten som jeg havde overset. Kajakken ligger lynhurtigt på tværs af strømmen og begynder at kæntre faretruende. Jeg slipper kameraet og får fat i pagajen. Jeg når lige at tænke : ” det var det kamera ” da jeg glider fri af stenen og får rettet kajakken op.
Jeg går ind til anløbsstedet og trækker kajakken på land på pagajflyderen.
Lidt efter går jeg op på gårdspladsen og møder Bjarne, der er skovfoged og har opsyn med bl.a. Klostermølle. Jeg viser ham en af de små muslinger, som han fortæller er vandremuslinger og er overalt nu, også på fiskeruserne som bliver enormt tunge at trække op.
Vi snakker lidt om fugle, bl.a. stor skallesluger, fiskeri m.m. Han går med ned og jeg viser ham kajakken. Da jeg siger at jeg godt vil betale for en overnatning lyder svaret: ” det er først når man er to, at han opkræver penge ”
Jeg henter 4-5 oplængere i elleskoven og saver dem af på 3, 4 og 5 meter. Jeg sætter dem ned i den bløde bund i en grøft lige ud til landingsstedet. Så spænder jeg tarpen op mod dem, den længste bruger jeg til at spænde tarpen op midtpå. Det fungerer fint, jeg ligger helt ud til åen, men lidt væk fra bruset fra faldet ved Møllehuset.
Da jeg har gjort tarpen indretningsklar og hængt kajakgrejet til tørre, går jeg en lille tur. Først op i fugletårnet der er indrettet i den gamle paptørrelade fra 1954. Det er et fint sted at se bl.a. stor skallesluger i det tidlige forår. Så går jeg en tur ud til udløbet, og videre hen langs søbredden. Der ligger et stort skalleslugerpar helt inde under land. De har ikke ynglet her i år og sidste år. Jeg går forsigtigt frem. Hunnen sidder på land under det træ hvor der plejer at hænge en stor skalleslugerkasse. Jeg har været med til at sætte den op sammen med en bekendt. Jeg går derhen. Kassen er væk, der ligger bare lidt blåt sejlgarn magen til det, Steen bruger til sine kasser, selvom jeg påstår at det er for klejnt. Jeg forsøger at ringe til ham.
Jeg går tilbage og sætter Bøf Stroganoff i blød i kogende vand. Bjarne kommer ned til sin båd, og jeg gå hen og fortæller om stor skalleslugerparret. Bjarne fortæller at han har lovet Steen at holde øje med kasserne. Jeg svarer, at det jo ikke er hans skyld, at Steen sætter kasserne op med sejlgarn. Selv bruger jeg 12 mm reb.
Jeg spiser af posen, det gør opvasken overskuelig. Man kan nøjes med at slikke skeen ren, skal det være fint kan man tørre den af i græsset eller i bukserne.
Nu skinner solen, så jeg vil gå op og se efter bl.a. isfugl.
For første gang tror jeg, så jeg ikke isfugl langs åen fra Kloster Mølle og op til Riværket. Jernspurv, munk, broget fluesnapper, sangdrossel, mudderklire, hørte grønspætte, spætmejsen yngler i et gammelt grønspættehul som den har muret til, så der kun kan komme en spætmejse ind. Men der er usædvanlig smukt og dejligt. Jeg så det meste af udstillingen i det gamle Møllehus, da jeg kom tilbage. Ude over Klosterkær fløj 2 bekasiner parringsflugt. Jeg sad i solen og nød det.
Bjarne går ud i båd for anden gang. Han fortalte at der er meget få knuder ( ferskvandskvabber ) i søen. Han var ellers begyndt at ryge dem.
Da solen gik ned over Klosterkær krøb jeg i posen.
Tirsdag den 8 maj. Let til frisk vind fra SØ og syd
Da jeg vågnede første gang i nat hang tarpen lavt og var våd. Jeg strammede elastiksnorene lidt op. Da jeg vågnede klokken 5.00 var lyset blåligt, med tåge og mosekonebryg over åløbet. Tarpen var nu stiv af frost og kajakken glaseret med is. Jeg forsøgte at tage et billede, men blitzen som jeg ikke havde slået fra, tog det sidste strøm på batteriet. Jeg tørnede ind igen, og stod først op lidt i 8.00. Det så ud til regn. Jeg spiste morgenmad og drak kaffe. Så pakkede jeg kajakken. Jeg prøvede at hive pindene til tarpen op, men opgav i første omgang. De sad uhjælpelig fast. Da Harald Blåtand byggede Ravning Bro over Vejle Ådal, brugte han samme teknik, kaldet adhæsionsteknik. Man lader en pæl synke ned i en bundløs sump, indtil den sætter sig på grund af friktionen. Nå, jeg besluttede at det skulle være løgn, og fik en efter en trukket op. Det trak næsten lige så meget luft som en overbæring med en fuldt lastet kajak.
Jeg gik ned af å udløbet. Skallesluger hannen sad skråt over for en af de to kasser jeg har været med til at sætte op.
Vinden er frisk fra SØ. Ud for udløbet er der en lille revle hvor der ligger grene og stammer. Jeg beholder finnen oppe, også fordi der er tilsvarende lavt ud for Døde Å´s udløb og ved Mossø´s afløb i Gudenåen.
Kajakken er lidt svær at styre, men da jeg kommer ned i Gudenåen, sænker jeg finnen lidt, og den er igen retningsstabil.
Ud for Døde Å´s udløb lå et lille lappedykker par, det er sjældent at man ser dem så tæt på.
Jeg ror ned igennem Gudenåen, og tager lige en afstikker op af Salten Å, til Gammel Ry teltplads. Der er en kanoplads og 200- 250 m derfra en teltplads. Jeg vil til enhver tid foretrække at overnatte ved Klostermølle.
En svanehan kommer brusende, men jeg kommer forbi uden at komme i nærkontakt med fuglen
Jeg kommer ned til Emborg Bro, af de lokale kaldt de 1000 pilsners bro. Her fik jeg tidligere hvert år sat min damjolle i vandet med en lastbil med kran.
Jeg sejler forbi Odderholm og lige før Gudensø, går jeg lige på land i 5 minutter og spiser lidt tørret banan.
Ud i Gudensø hvor vinden er frisk fra SØ til Syd. Hurtigt sætter jeg kursen mere mod nord, og kommer i læ af vinden. Jeg passerer Holmens Camping, her var der i Vikingetiden en bro over åen.
Jeg kommer forbi Sclerose Hospitalet, her arbejdede jeg 1 år omkring 1986. Lidt efter kan jeg se Ry Højskole, og alle de dejlige huse der ligger med haverne ud til åen.
Det sidste stykke er en fryd at sejle. Vind ind fra agter og det går som en leg. Jeg går helt op til Rodelundvej mellem åen og rundkørslen ved Kvickly. Her er der en lille bro, hvor jeg trækker kajakken op. 15 minutter efter kommer Jytte som aftalt og henter mig.
Alt fungerede som det skulle. Når vi skal til Dalslands Kanal vil jeg nøjes med tarp. Kontaktlinser opgav jeg at bruge, da hygiejnen ikke er i top, når man lever på jorden. For første gang sejlede jeg med briller, og det fungerede fint. Jeg havde frygtet at det ville være svært at bruge dem på grund af sprøjt og småregn. Kajakken fungerede fremragende, og er som jeg forventede det brugbar til ture på max 1 uges varighed. Hvis man skal på længere ture i Tahe Greenland Touring skal man købe eller fange proviant undervejs.
Mossø er efter min mening allersmukkest her i maj, hvor den ny udsprugne løvskov står i kontrast til den mørke nåletræsbevoksning på især sydsiden af Mossø. Jeg kan anbefale shelteren ved Horndrup i Tåning Å, og selvfølgelig Klostermølle som det altid er en oplevelse at besøge.
| 
