Vi havde lejet et gammelt stenhus i Roquebrun i 3 uger. Huset lå som det sidste hus op ad en lille bjergvej. Overfor huset var der en mindre bjergtop Bouis Négre, hvor slangeørnen hang i luften hver dag. Nede i byen løber floden l`Orb, og de fleste dage brugte vi den varme tid på at tage en svømmetur i floden
Området ligger tæt på det gamle katharområde, hvor den katolske kirke sammen med den begyndende kongemagt slagtede kætterne/ katharerne i 1200- tallet.
Dette er bl. a. beskrevet af Jaques Berg i hans bog: ” Landet Occitanien ” fra 1987
Det mest bevægende øjeblik var at stå på de brændtes mark neden for borgen Montségur hvor 215 katharer i alle aldre, bedsteforældre, mødre og børn valgte at gå syngende på bålet 16 marts 1244 istedet for at afsværge sig deres tro
Selv om man blot har lejet et hus, kan man godt lave forbedringerLille anneks til husetAftenstemning, set ind mod RoquebrunSammeStor træbuk der levede i et gammelt træ på terassenKatharbyen Minerve, hvor 140 katharer blev brændtSammeSammeMinerve. Flodens underjordiske løb ses til højre i billedetDet underjordiske løb af floden ses tydeligtFlodens, i øjeblikket tørlagte, underjordiske lejeDer var rejst flere tusinde små varderSøjlen til venstre er eneste rest af den oprindelige katharborgSammeInde fra kirken i MinerveGammel broSammeSammeOle, over Roquebrun og floden lÓrbKapellet Ancient – Ermitage St – ÈtienneSammeSammeInde i kapelletOle leger kranførerManualen???Katharborgen Montségur der efter 10 måneders belejring overgav sig 16 marts 1244Inde i borgenKig ud igennem døråbningMindesten for KatharerneSammeCarcasonneForsvarstårn i RoquebrunSammeSammeJytte på terassen. Forsvarstårnet i Roquebrun ses til venstre i billedetPå teressen. En aften hørte vi vildsvin nede i kløftenAftenstemning fra terassen
