Agger- Hanstholm Reservatet, påsken 2013
Fredag den 29 marts
Vi kom til Agger kl. 14.00 med bussen fra Hurup, fyldte den sidste feltflaske med vand og gik nordpå ad Vestkyststien som følger den gamle Redningsvej
Lidt efter gik vi ned på stranden og fortsatte op mod Sortnæse ud for Lodbjerg Fyr
Her satte vi os op mod sandskrænten og lavede stempelkaffe på JetBoilen. Det smagte fantastisk sammen med en hjemmebagt bolle med Rød Donna
Vi gik videre. Lige før Sortnæse var der et fantastisk skær i kystskrænten. Og højt oppe et skråt plateau i form af en marehalmsflade. Nedenfor var der et fantastisk turkis, gulligt lys i lerskrænten, i stærk kontrast til Sortnæses profil. Jeg prøvede at fotografere det
Lidt fremme lå der et dødt marsvin på stranden. Den havde ikke tegn på at være gået i et net, men fugle var begyndt at hakke i den. Min tanke var at den kunne være død efter at have haft et godt liv
Vi fortsatte og gik indtil vi nåede det første skar. Jeg var ved at være træt, eller nærmere sulten. I Hurup havde vi lavet noget billig Thai Curry suppe. Men jeg kunne mærke at der ikke var så mange kalorier i, som i den blåbærsuppe eller tomatsuppe som jeg plejer at lave.
Som kompensation satte vi os i skarets udløb hvor der ligger alskens drivgods og spiste hver en røget ising, en såkaldt dabs fra Hvide Sande Røgeri.
Da jeg var ved at rejse mig for at gå videre fik Sune, min voksne søn, øje på 3 havørne der svævede ude over havet. Frem med kikkerten. Jo, den var god nok, 3 sandsynligvis unge havørne der svævede, og ind imellem lavede en parringslignende flugt, hvor de forfulgte hinanden i hurtige drej.
Vi fortsatte ind igennem skaret, og kom frem til et hjulspor der førte frem til Redningsvejen, som vi fulgte nordpå. Der var mange sne-lejer, noget vi ikke er så vant til herhjemme
Et enkelt sted var der et fantastisk farvespil i lyngen. Alle mulige mørkerøde og gråsorte nuancer.
Lige før Lyngby var der en dame der på norsk råbte: ” om vi skulle sove ude ”. Jeg svarede som sandt var, at vi var naboer i nat, da Redningshuset lå lige over for deres hus.
Vi hentede nøglen hos Niels Jacob, som kom ud og hilste i døren. Han forklarede at vi bare kunne åbne for vandet. Han lignede sig selv, men bliver selvfølgelig ældre
Inde i Redningshuset fik vi i en fart lange underbukser og løbesko på. Aftensmaden foregik som andre år sidst i marts med handsker på. Heldigvis er der en elradiator på det ene toilet, men selve rummet hvor redningsbåden har stået, kan man ikke varme op. Der er kun et lag skiffer ud mod nattehimlen.
Efter aftensmaden skrev jeg dagbog og så tog vi en lille tår af en medbragt klitrosesnaps. Jytte og jeg havde plukket klitrosebær lige uden for Lyngby den 22 oktober sidste år. De har så trukket på vodka indtil for en uge siden hvor jeg filtrerede bærrene fra. Og Niels Jacob som jeg har opskrifte fra siger, at klitrose snapsen skal laves på vodka, og ikke på Brøndum som mange ellers ville mene.
Jeg gik ud som et lys kl. 20.30. Her er koldt, men heldigvis gør varmeapparatet på det ene badeværelse at det ikke er så koldt når man skal op og tisse.
Lørdag den 30 marts
Jeg stod op lidt i otte og lavede stempelkaffe.
Da vi havde pakket gik vi over til Niels Jacob. Han bliver 84 år til maj. På væggen hænger der et billede af hans kutter, en nybygning fra Thisted fra 1956. Da de hentede den, fortsatte de til Østersøen, hvor de fiskede laks. Herefter til Nordsøen efter sildehaj. Nu har Niels Jacob en nevø som har en jolle i Nørre Vorupør. Niels Jacob sagde at nevøen skulle ud og fiske i dag.
Vi sagde farvel og fortsatte ud af Astavej. Et par kilometer ude tog vi et lille hjulspor ud mod stranden. Her var blødt og dejligt at gå. Lidt før stranden måtte vi af med noget af tøjet.
Vi kom ned på stranden og fortsatte til Stenbjerg. Her satte vi os i læ af et af de små huse og lavede blåbærsuppe som vi spiste trekking kiks til. Vi var oppe og se den gamle redningsbåd fra 1892 som er udstillet i det gamle redningshus. Ifølge optegnelserne skulle der være reddet i alt 150 mennesker fra denne station, med både redningsbåd og raketdrevet redningsstol.
Jeg gik ned til stranden lidt før Sune. Jeg tilbød en fisker at hjælpe da han skulle have sin havpram op på en trailer efter traktoren. Vi snakkede lidt og skiltes med : ” tak for hjælpen ”
Vi gik videre og kom op til Nørre Vorupør. De er ved at bygge ny bro ud til læmolen, og læmolen skal også forstærkes. Der stod galvaniserede bro elementer på en blokvogn nede på stranden. Da vi passerede ophaler pladsen fik Sune øje på en stor måge, og spurgte mig hvad det var. Jeg kunne regne ud at det var en ung gråmåge, en sjælden arktisk gæst som jeg har hørt om, men ikke set før. Den er på størrelse med en svartbag, men helt hvidgrå, ifølge bøgerne med en sort næbspids.
Jeg købte en røget makrel og vi fandt en bænk til frokost og efterfølgende kaffe. Også her kom vi i snak med en tidligere, nu pensioneret fisker, som i sin 36 årige karriere som fisker havde fisket 14- 16 år fra Vorupør. Han var startet som 14 årig med at skære træ til fiskekasser på et savværk i byen. Dengang lå der også 2 bådebyggerier i byen.
Vi gik ind i det andet fiskerøgeri, og købte røget sild, røgede bugstrimler af pighaj og 2 fiskefrikadeller.
En frikadelle i munden og så videre. Jeg plejer ikke at spise fiskefrikadeller, men hold fest hvor var de gode.
Vi gik ud af Vorupør, fulgte ringvejen indtil vi drejede af ad redningsvejen og kom op til shelteren i Tvorup Plantage.
Vi fik en øl 1664 og et stykke røget bugstrimmel. Så tændte Sune bål, medens jeg skrev dagbog.
Lidt efter kom der et par fra Ålborg. De var startet i Vorupør, og havde taget turen op over Klitmøller og Vandet Sø. Vi tilbød at rykke sammen. De var vældig søde og vi kendte hinanden sporadisk fra Outsite.org. Men efter en hyggelig snak gik de videre.
Sener på aftenen lavede Sune Banana Split af den sidste banan. Det smagte herligt.
Jeg sov med lange Merino uldunderbukser og uldskjorte i min Western Mounteneering Apache, som skulle kunne klare minus 10 grader. Det var koldt selvom termometeret nok kun har vist minus 5. Sune stod op og tog mere tøj på, men han har også en gammel sommersovepose. Der var en fantastisk stjernehimmel.
Vi havde for længst stillet urene frem. Jeg stod op kl. otte og lavede kaffe. Inden længe varmede solen pladsen op og nattens kulde gik i glemmebogen.
Vi fortsatte ad Redningsstien som kort efter shelteren drejede til venstre, væk fra grusvejen. Jeg tror at jeg tidligere har overset dette og har brugt en del krudt på at finde vejen op omkring Bøgsted Rende og det store sømærke. Men vi skulle langt så vi fulgte Redningsstien.
Vi have ikke mere vand, men jeg vidste at vi kunne få tanket op i Vangså. En enkelt storspove og vibe, ellers ingen fugle.
I Vangså fik vi vand ved Jette og Ole Alu. Dejligt at der er venlige mennesker. Lidt uden for Vangså fandt vi en bakkeskrænt med sol og læ.
Vi delte 3 fede røgede sild og ½ rugbrød. Det smagte herligt. Og så en kop kaffe, og ½ time i solen. Men vi skulle videre for at nå Såruppladsen inden solnedgang. Vi tog lidt af Kystvejen for at komme frem. Fik tanket vand en sidste gang og kort efter kom vi ind i selve reservatet. Ved Nors Å måtte vi gå lidt nedstrøms inden vi kunne springe over. Lidt længere fremme gik vi vest om et lille vådområde. Så alt i alt kom vi meget længere vestpå end jeg plejer. Vi gik op på en klittop der ligger ud til det store flade område i midten af reservatet. I kikkert kunne jeg ikke se traktorvejen og grænsen ind til Statens Reservat, den del der er lukket hele året. Men vi valgte at følge en østlig kurs langs med klitrækken for at fange traktorvejen.
Sune fik øje på en blå kærhøg hun.
Til sidst kom vi frem til traktorvejen. Efter rørskoven kunne jeg først høre og så se et tranepar, som lettede lidt senere. Jeg var ved at være træt, men havde det bedst med at fortsætte. Sulten var helt elimineret efter indtagelsen af 1½ fed sild.
Sune fik øje på endnu en rovfugl, som jeg kunne fortælle var en fjeldvåge, den vi tidligere kaldte vintermusvåge.
Vi kom frem til de høje klitter, hvor vi fulgte afmærkningen ind mod den lukkede del af reservatet. Vi så nogle rådyr, men ikke kronvildt. Jeg kunne tænke mig at de er ved at sætte kalve nu.
Henad 18- 18.30 kom vi frem til en klithøj, hvor der var udsigt over hele reservatet. Glemt var trætheden, udsigten var formidabel. Sune sagde at han ikke vidste, at vi havde sådan en natur i Danmark. Vi kunne se til Klitmøller, se havet op til Hanstholm og så lå hele reservatet for vores fødder.
Blåbærsuppe på EtaPoweren, inden da de sidste to bugstrimler af pighaj. Tilsidst 2 grove boller med Rød Donna. Vi spiste mindst det dobbelte af hvad man kan beregne af proviant til en fjeldvandring.
Solen stod lavt i vest, vi skulle gerne nå pladsen ved Sårup inden solnedgang, så vi ikke blev uvenner med skovridderen, som er en dejlig mand.
Vi gik frem til fyrretræsbevoksningen i Gråkær Sande. Sune havde kikkerten og gik forrest.
Han fulgte den rute jeg plejer at følge. Da vi kom frem til den sidste klittop, måtte jeg sige vent lidt. Og så kunne jeg fortælle ham at her havde jeg ligget i telt engang i min ungdom. I dag ville det udløse en anseelig bøde og være torskedumt.
Fra klittoppen kunne vi se bistaderne på skrænten, hvor jeg tit har set krondyr. Og bordet og bænkene på skrænten lige neden for Såruppladsen.
Solen hang rød i vest. Vi gik det sidste stykke op over Savbjerg og kl. 20.03 var vi oppe ved siddepladsen på skrænten.
Det var timet. Vi havde gået nede fra Tvorup lige nord for Nørre Vorupør, 10 timers vandring uden problemer. Jeg sprang Achillessenen for 2½ år siden, så jeg er godt tilfreds. Det tyder godt for sommerens Sarektur, som denne tur er en del af træningen til.
Shelteren var ledig. Sune tændte bål, og jeg hentede vand. På grund af nattefrosten er der ikke åbnet for vandet på pladsen endnu. Da jeg kom tilbage lyste et godt bål op.
EtaPoweren drillede, så vi lavede mad på JetBoilen. Jeg skal have renset dysen og slangen når jeg kommer hjem. Værktøjet er en fast del af EtaPoweren, men jeg gad ikke rode med det i nattefrost og mørke. Men selve finishen på EtaPoweren, med integreret værktøj/ rensenål og vaseline til pumpen når man bruger multifuel er uovertruffen. Jeg har på fjeldet mødt fjeldvandrere som har måtte låne vandpumpetang m.m. af samer for at prøve at fikse deres brænder.
I juli 2012 måtte vi lade den store udgave af Jetboil ( Jetboil Helios Guide edition ) blive i bilen inden en 5 dages tur på Dalslands Kanal i kajak fordi dysen blev stoppet akut ved første forsøg på tænding.
2 retters menu. Først jægergryde med nudler og dernæst Chili con Carne fra Trek´N Eat. Den sidste er faktisk rigtig god hvad Per i Jafi A/S Jagt & Outdoor også havde lovet mig.
Vi nød en lille klitrosesnaps, den er fantastisk. Vi krøb til køjs engang efter kl. 22.00. Meget tøj på, men for en gangs skyld frøs vi ikke selvom det er 4- 5 graders frost.
Søndag den 1 april
Jeg stod op ved 8-tiden. Var lige nede ved skrænten for at kigge ud over Savbjerg m.m. Så kaffe og hjemmelavet højenergi müesli. Forinden havde jeg vækket knægten.
Jeg fortalte ham at vi blev hentet af hans søster og mor ( min eks. ) kl. 10.00 Lidt senere spurgte jeg ham om han vidste hvilken dag det var. Mandag var svaret, og dato? Nåh jah, 1 april
Men han klarede turen uden problemer og er mere end tændt på sin første Sarek vandring til august.