Hærvejen Jelling – Vojens, marts 2010
6 marts, Jelling – Ravning bro
Jeg kom til Jelling 10.05 lørdag formiddag.
Derhjemme havde det frosset 12 grader i nat, og der var faldet 15- 20 cm sne i Midt- Jylland. Det var en blændende smuk vinterdag med strålende sol fra en fuldstændig blå, næsten turkisblå himmel.
Jeg gik op til den store Jellingesten og lavede en tår kaffe ved Danmarks dåbsattest. Heldigvis skal stenen fremover beskyttes af et halvtag. Det er på høje tid.
Jeg fulgte Hærvejen sydover. Jeg gav mig god tid til at fotografere og nyde vinterlandskabet, det var blændende hvidt. Jeg gik igennem Jelling Skov, og SØ om Fårup Sø. Lige efter Bøgedal tog jeg en rast og lavede tomatsuppe siddende på en skrænt ved en grøft. Videre ned over Kærbølling, Bredsten og Haraldskær.
Jeg tog en te pause lige syd for Haraldskær. Det var så lunt i solen at jeg bare kunne sidde i uldskjorte og vest, og begynde at skrive denne beretning. Ellers består påklædningen af Holmens vadmelsbukser, Meindl Perfekt og gaiters. Videre i 15- 20 cm utrampet nysne. Ved Vingsted centeret var jeg inde og få vand til natten. Der var et hav af biler. Videre langs Vejle Å.
Det er perfekt sporvejr. Spor af mår, odder, fugle og mus. Jeg kom ned til Ravning station lidt i 15.30. Jeg var egentlig træt, så jeg slog teltet op på lejrpladsen.
Inden jeg var færdig kom 3 unge spejdere fra Bredsten. De skulle også ligge i telt, det er frisk. Og de havde fået aftalt, at der var åbent for vandet og åbent på toilettet. Lige nu sidder jeg i blændende solskin på en rekonstruktion af Ravning Broen. Jeg har kendt 2 af dem der dels har været med til at finde, dels til at udgrave broen. Og jeg har selv fundet vejanlæg fra 800- 900 tallet bl.a. ved østenden af Mossø.
Klokken er 16.30. Foran mig har jeg et panorama af en snedækket Vejle ådal. Jeg læser lidt i Poul Skaanings : ” Harald Blåtands sidste kamp ”. Jeg går en tur langs Ravning Bro ud til Vejle Å. Spiser, går en tur op i skoven, og ser hulvejen der fører ned til Ravning Broen. Børster tænder, og går endnu en tur ud til åen. Der ligger en lille klat frosttåge som driver over engen og åen. Jeg kan godt lide det norske udtryk ” frostrøyk ”.
En af de 3 spejdere, Mathias på 12 står ved bordet og hænger. Jeg snakker lidt med ham. Han siger at han ikke har det så godt. Han ligner en der har hjemvé. Han siger at han har hovedpine. Jeg opfordrer ham til at spise sammen med de andre. Det er tindrende klart med en flot stjerne himmel. Sammen med spejderne finder vi Orion, Cassiopia, Den lille Karsvogn, Karlsvognen og Nordstjernen. Jeg siger at de må vække mig hvis der er noget. En dame, vistnok hende der passer lejrpladsen, har lovet at komme med fyrfadslys til dem. De opholder sig inde i udstillingen og har slået telt op mellem denne og toiletterne.
Skovhornuglen har skreget hele aftenen. Jeg kryber i posen ved 20- tiden, og prøver at skrive i dagbogen, men kuglepennen melder fra på grund af frosten.
Jeg har taget 2 liggeunderlag med, men kan mærke kulden fra jorden/ sneen. Jeg har lange IceBreaker underbukser og T- shirt på, men ender med at tage både vest og fleece på. Først kl 24 falder jeg i søvn, og vågen så hver anden time. Min voksne søn skulle have været med lør- søndag, men vi aftalte at på grund af den lovede hårde frost, ville det blive for barsk. Han skulle have ligget i min sommersovepose, der højst går ned til 0 grader.
Søndag den 7 marts, Ravning station- Ølgård
Inderteltet er hvidt af frossen rim. Der er ikke en vind der rører sig, så ventilationen i teltet fungerer ikke rigtig. Og man kan ikke lade inderteltet være åbent i toppen, da det lynes oppefra og ned. Jeg vågner først rigtig ved 7- tiden, får tøj på og ellers ud i en fart for at undgå at al rimen drysser ned over soveposen. Den kommer ud og hænge og så kan jeg børste rimen/ sneen ud af teltet. Det er overskyet, med rimfrost på træerne.
Medens jeg spiser morgenmad kommer den unge mand, der bor lige ovenfor stationen, forbi på sin APV. Han arbejder på dambruget. Vi snakker lidt dambrug, jagt, Sverige m.m.
Mine feltflasker er næsten frosne. Jeg kommer vand i og lader dem stå på toilettet, hvor der er varme. Vandet jeg hælder på Mueslien fryser i bunden af tallerkenen.
Kl 10.00 går jeg videre. Jeg tror at de 3 unge spejdere er taget hjem i nat. Deres telt står der, men jeg har ikke hørt en lyd til dem.
Jeg fortsætter i 15- 20 cm nysne. Jeg passerer et bødkeri. Ved Bindesballe er jeg oppe forbi købmanden.
Da jeg i aftes læste lidt i bogen om Harald Blåtand læste jeg også at Ravning Broen ligger 8 km øst for hærvejen. Hvorfor fanden skal man så drives ud i alle afkroge, når man egentlig bare har sat sig for at gå Hærvejen. Fremover vil jeg kigge lidt mere på linjeføringen. Fra Råhedesminde går jeg VSV mod Nordbæk. Da jeg kommer ud til vejen, er nedbøren gået over i noget der mere ligner regn end sne. En enkelt forbipasserende bil og man bliver spøjtet til.
Der står 2 km til Ølgård, hvor der er både Herberg og teltplads. Jeg spørger om vand, og om de har åbent. Det har de, så jeg har heldigvis 150 kr i kontanter, og får et værelse med bad ovenpå. Jeg har sovet dårligt de sidste 2 nætter, så jeg trænger til at hvile ud. Det er første gang jeg prøver et af de nye pilgrims herberg. Jeg kigger lidt på kort og begynder at tænke, at hvis jeg kan nå til Vojens onsdag, så er det vist OK. Jeg kommer ikke helt til Flensborg på denne tur.
Mandag den 8 marts, Ølgård – Vejen
Jeg får tørret teltet og soveposen. Lidt i otte stod jeg nede på gårdspladsen og snakkede med ejeren. Herberget er kun åbent fra 1 juni og 3 måneder frem. Men de satser på bondegårdsferie og bed- and breakfast ved siden af. Det var en vidunderlig morgen. Solen kastede lys fra øst over et rimdækket landskab. Frem med kikkert og foto.
Af en eller anden grund gik jeg over den lille landsby Fitting. Men så er jeg på cykelruten og det går bare sydover.
Jeg gik forbi Hamborgstenen, en 50 ton sten som sagnet siger, at Harald Blåtand´s folk var ved at slæbe til Jelling, da sønnen Svend gjorde oprør imod ham.
Lidt før Bække så jeg Klebæk høje, 2 bronzealderhøje og en skibssætning. Det var nu diset af rimfrost, og det holdt resten af dagen. I Bække var jeg inde ved bageren og fik købt lidt brød og en napoleonshat. Så videre mod Vejen, jeg gik på cykelstien, som var ryddet. Det er måske lidt kedeligt, men man kommer frem.
Vejen er en relativ stor by. Jeg spurgte en mand som kom cyklende med sin hund om vej til Kongeåen. Han havde glemt brillerne, men foreslog mig at tage ned til Billingland, hvor der var shelters. Jeg betakkede mig, og besluttede at gå ned til Kongeåen og telte. Jeg kunne mærke at han blev helt skuffet. Jeg ville have holdt rast med en kaffetår ved en kirke, jeg havde set. Men lige pludselig var kirketårnet væk, og jeg fortsatte med at gå.
Da jeg var kommet syd for byen, så jeg skiltet med Billingland. Jeg skulle i hvert fald have vand, så jeg gik derop. Jeg fik vand ved en børnehave og gik ud til shelterne, der er 4 og de ligger fint i det fjerneste hjørne af en større park/ anlæg. Jeg har gået 25 km i dag, så jeg bliver her i stedet for at skulle støve en teltplads op i en plantage. Krøb i posen ved 19- 20 tiden og stod først op 7.30. Jeg har sovet godt.
Tirsdag den 9 marts, Vejen – Oksenvad Hede
Jeg gik fra shelteren kl 9.00 og var nede ved Kongeåen 25 minutter senere. Der er meget fladt og udramatisk, der er ingen åbenlyse teltpladser. Jeg gik over Skodborg, og tog så anden vej på venstre hånd over Gilbjerg. Jeg fulgte så Hærvejen ind igennem Skodborg skov. Halvdelen af vejen igennem 20 cm sne, den anden halvdel i hjulspor der ofte var spejlglatte. Videre igennem Haraldsholm skoven. Så en ravnerede i en stor bøg. Ind igennem Jels hvor jeg købte den obligatoriske napoleonshat. En dame, en mand og nogle skolebørn skulle høre hvor jeg kom fra, og hvor jeg var på vej hen.
Jeg tog en rast siddende op ad kirkegårdsmuren. Så fyldte jeg op med 3 l vand. Det er altid en dejlig fornemmelse at være fri til at slå sig ned, hvor man har lyst. Gik mod Klovtoft, og så ind igennem Stursbøl Plantage. Her sidder jeg under en lille skovfyr, hvor en gammel stub fungerer som køkkenbord for JetBoilen. Den har for øvrigt ikke ville tænde på denne tur, og det er kun anden tur den er med på. Men elektroden der isolerer tændstiften er gået i stykker, der hvor den går igennem pladen. Jeg behandler altid mine ting godt, men det må være opstået ved vibrationer, når den har ligget i rygsækken, hvor den for øvrigt har haft sin faste plads i en af sidelommerne. Men rystelser kombineret med frost kan have gjort den svag, eller også har JetBoil et svagt sted der.
Skoven bar præg af omfattende skovfald, det kan godt passe med 3 december 1999. Jeg går forbi Stursbøl herberg, der også hedder Ellegård Café. Jeg har sat mig for at telte nede ved Nørreåen.
Jeg er ved at være træt. 3- 4 minutter uden vægten af rygsækken hjælper. Jeg ser kun et enkelt fodspor i sneen, en dame der er gået til og fra. Når jeg telter i sådan et område, er jeg meget forsigtig med ikke at gøre mig bemærket.
Endelig kommer jeg ned til åen. En meget lille slukt føre ned mod åen, hvor Hærvejen forsætter. Jeg sætter rygsækken ved det første egetræ og kravler 6- 7 meter op af en skrænt. Her er et meget lille plateau, hvor jeg kan ligge med den mest vidunderlige udsigt over åens slyngninger. 50- 60 meter fra mig har åen gravet sig ind i den 10- 12 meter høje brink. Det ligner et parti fra Lilleåen ved Gl Råsted.
Jeg fjerner lidt hindbærskud og slår teltet op, et Hilleberg Akto kan man slå op på et minimum af plads. Tager nogle billeder og sætter mig så med en kop the på en lille mosknold med udsigt over åen og skriver dette.
Jeg synes at meget af Hærvejen fra Jelling og indtil nu har været kedelig. Men det her. At have en smuk å der slynger sig 12- 15 meter under sig, det er det det hele handler om. At komme tæt på naturen, at være i naturen.
Hjemme er jeg ved at læse en biografi om Bjørn Nørgaard, en billedhuggers verden. Efter min mening er han Danmarks største nulevende kunstner. Han causerer lidt over det at være alene, og skriver så : ” Jeg har absolut ikke følt mig alene på de ture, det har jeg ikke. Jeg har – om man så må sige – været sammen med mig selv ”. Og lige netop sådan oplever jeg det også.
Jeg sov med inderteltet åbent. Det medførte at der ikke kom kondens indvendig i inderteltet, men lidt kondens ovenpå i stedet. Men alt andet lige er det at foretrække.
Onsdag den 10 marts, Oksenvad Hede- Vojens
Da jeg stod op var der halemejser udenfor. Men det var diset og gråt. Spiser muesli og drikker kaffe medens jeg nyder åen.
Kom af sted kl 9.00. 100- 150 meter derfra var der en lejrplads i form af et fladt græsklædt plateau ud mod åen. Om skovejeren så vil acceptere teltning er en anden historie.
Ved et pilgrimsskur i skoven læser jeg at det engelske to travel kommer fra det franske travailler ” at anstrenge sig ”. Der stod også at en Nürnbersk læge Erhard Etzlaub omkring år 1500 afbillede 8 ruter der førte til Rom, bl.a. rejseruten fra Viborg til Rom.
Lidt længere fremme ser jeg atter fod af grævling, en grimbasse der har revet ve pote til blods ved at grave et eller andet ud.
Jeg går videre mod Vojens. Jeg følger cykelruten SV om byen. Ved et anlæg spiser jeg blåbærsuppe, jeg har fået nok tomatsuppe for denne gang. Jeg går videre. Jeg kommer forbi et indkøbscenter og går ind i en Kvickly for at købe brød. Jeg mener på afstand at kunne se, at det er cykelruten der fortsætter her. Jeg fortsætter. Krydser et jernbanespor som jeg også skal, men der dukker ikke en vej op på højre hånd. Da der så kommer en vej viser den ud til industriområde Skrydstrup. Jeg går lidt ud, vender om og går lidt henimod banen. Men der er ikke andre muligheder. Jeg går tilbage til vejen og standser en ældre mand på cykel. Han kan absolut ikke vise mig vej, men siger at jeg i hvert fald ikke kan komme til Neder Jernhyt eller Over Jernhyt den vej. Jeg begynder at gå tilbage, og lige pludselig tænker jeg ” at det her gider jeg sqú ikke ”. Ligge og rakke rundt i et industrikvarter for at finde Hærvejen. Jeg kan have begået den fejl, at jeg tog en forkert parallelvej, da jeg fortsatte ud af den vej hvor Kvickly lå.
Men beslutningen er taget. Jeg tager hjem. Jeg havde egentlig besluttet at overnatte nede ved Immervad Bro, og så tage hjem over Rødekro. Nu går jeg op til stationen. Trækker en billet til Viborg, og skifter alt, undtagen underbukser ude på perronen. Det er rart at komme af med vandretøjet, når man skal færdes sammen med andre mennesker. På vej hjem i toget klarer vejret op, og der bliver blå himmel, på et tidspunkt med nogle fantastiske lammeuldskyer.
Det var Hærvejen for denne gang. Jeg kan anbefale andre, der vil prøve at gå eller cykle Hærvejen at starte med strækningen mellem Viborg og Jelling. Især ned igennem Kompedal, langs Bølling sø og for mig er den mest autentiske strækning den omkring Tinnet Krat og Øster Nykirke. Her kan jeg varmt anbefale lejrpladsen ved Kovtrup.