Zebra-vandremuslingen er for første gang konstateret i Hald Sø, og her i eftersommeren 2025 ser vi allerede en af de mulige konsekvenserne, nemlig opblomstring af giftige Blågrønalger. Tillige er dybdegrænsen for nogle vandplanter som Hjertebladet vandaks mindsket og ikke som man kan læse i al litteratur blevet øget.
Den 23 oktober 2023 roede jeg en kort tur hen til Dollerup Bæks udløb for at undersøge nogle små huller i sandbunden, som lignede de huller sandorme kan lave i saltvand. Jeg ville undersøge om det kunne være Bæklampret-larver. Men det viste sig at det var Dammuslinger som lå nedgravet i sandbunden. Jeg blev lidt ærgelig, men tænkte at så kunne jeg indberette almindelig Dammusling på Naturbasen. Jeg fiskede en stor en op, og på den sad der en Zebra-vandremusling ( Dreissena polymorpha ). Det var helt surrealistisk.
Ugen efter tjekkede jeg Hald Søs afløb ved Non Mølle, men vandstanden var så høj at jeg ikke fandt noget. Non Mølle Å løber videre ud i Vedsø, og afløbet fra Vedsø ved Rindsholm er starten på Nørreåen
I stedet kørte jeg videre til Rindsholm hvor vandet fra Vedsø løber videre i Nørreåen. Jeg tjekkede kanten af søen uden resultat. Til sidst samlede jeg 2 Dammuslinger op i afløbet fra Vedsø, og bingo, på hver af dem sad der en vandremusling
Den 5 december tjekkede jeg Hald Søs afløb ved Non Mølle Å igen, og her fandt jeg en vandremusling der sad inde i skallen på en gammel Dammusling.
Det vil sige at hele Hald Sø og Vedsø er inficeret af Vandremuslinger
Min største bekymring er ikke kun denne Vandremusling, men især en helt ny vandremusling, Quagga-vandremuslingen ( Dreissena rostriformis bugensis ) som for første gang overraskende blev konstateret i Danmark i 2020 af en specialestuderende fra Århus Universitet, i Indelukket i Silkeborg med 2 eksemplarer. “.
To år efter i 2022, blev det anslået at de udgjorde 30% af Vandremuslingerne i Indelukket. Når Zebra- vandremuslingen så let kan komme til Hald Sø, så kan Quagga-vandremuslingen også, idet den er ved at kolonisere hele Gudenå-systemet. Hver musling kan producere 30- 40.000 planktoniske larver. En båd, kajak, Stand-up paddle, waders, fiskegrej som ikke er rengjort og desinficeret kan være med til at sprede vandremuslingerne.
Erfaringerne fra USA, hvortil denne nye art først ankom i 1989, er at i de store søer som Lake Michigan udkonkurrerede de den oprindelige Zebra-vandremusling i løbet af 5 år
Den nye art kan gå dybere ned, leve i koldere vand og med et mindre fødeindtag. Den udkonkurrerer større muslinger simpelthen ved at lukke deres skaller sammen med deres bysus-tråde, eller ved at udkonkurrere dem i fødekæden.
Erfaringerne fra de Store søer på grænsen mellem USA og Canada er at vandremuslingerne rydder søernes planteplankton hvorefter bestanden af dyreplankton kollapser. Dette medfører at de småfisk som lever af dyreplankton går tilbage eller helt forsvinder.
I Hald Sø kunne det true bestanden af Smelt og medføre et kollaps af hele den specielle økologi der er i Hald Sø.
Især arter som Sø-Majfluen, dansemyggen Chironomus antracinus og alle de specielle snegle, skivesnegle, flodneriter m.m. vil være truet
Her i efteråret 2024 er der mange små, ca. 7 mm. store Zebra muslinger i Hald Sø. Da jeg tog min båd på land 17 november 2024 sad der minimum 150 små vandremuslinger under bunden. Sidste år var der ingen, men det var der oppe ved Skytteholmen i følge en bekendt der har båd der. Så de er ved at etablere sig massivt i søen.
I slutningen af juli 2025 blev der så konstateret giftige Blågrønalger i Hald Sø. Forklaringen kan være som følger:
Zebra-vandremuslinger kan filtrere og forbruge nogle alger, men de afviser ofte selektivt Blågrønalger, især dem der producerer toksiner som Microcystis, hvilket potentielt kan forværre opblomstringen af disse skadelige arter.
Dette er velkendt og dokumenteret fra USA, bl.a. i:
Modeling the Role of Zebra Mussels i the Proliferation of Blue-green Algae i Saginaw Bay, Lake Huron. Victor J. Bierman m. fl.
Great Lakes Res. 31: 32- 55, 2005
De små Ægte- og Tilspidset malermuslinger jeg fandt 25 juli viste sig at være døende, hvilket viser sig ved at de åbner sig umiddelbart efter at være taget op af vandet.
Jeg forudser at opblomstring med Blågrønalger bliver en årligt tilbagevendende begivenhed i Hald Sø.
Selvfølgelig skal man inddrage flere forskellige faktorer inden man drager en sådan konklusion.
Jeg tænker på bl. a. følgende:
- Fra 2024 ophørte man med at ilte Hald Sø
- Der er kommet meget stor nedbørsmængder i 2023, og foråret 2025
- Der er konstateret udsivning fra naturlige fosforholdige grundvandsmagasiner i sydenden af søen. Særligt i 2023 var dette synligt, bl.a resulterende i mange trådalger på vandplanter som Strandbo.
I følge al viden om vandremuslinger skulle de øge sigtbarheden og dermed øge dybdegrænsen for vandplanternes udbredelse. Her er det modsatte sket. Jeg spørger mig selv: ” er det en følge af Blågrønalgerne som måske har lukket for sollyset “
