Mit første møde med Outsite, marts 2008
Det var tredje år i træk at jeg gik turen fra Agger til Ræhr eller Bulbjerg. Men det var mit første møde med folk fra Outsite, som var på deres årlige tur til Hanstedreservatet. Det var hyggeligt at møde outsitere, og det har siden givet mig mange incitamenter til at prøve nyt grej, udveksle erfaringer fra vandringer på Sitet m.m.
Torsdag den 27 marts 2008
I toget fra Struer så jeg syd for Humlum i Thy en fugl på 10- 15 m afstand, som på størrelsen og farvespillet i fjerdragten kun kan være en vandrefalk. Da toget kørte fra Humlum station så jeg en nældens takvinge boltre sig over den snedækkede jord. Det virkede lettere surrealistisk.
I bussen fra Hurup ud til Agger var der også en af de sjove typer. Jeg havde set et par stå på perronen hvor kvinden så ret miserabel ud, som en der havde levet hårdt. I bussen sad der en langhåret, meget forsigtig fyr lige bag chaufføren, men han var med i en snak med chaufføren og en ældre syg mand der sad foran ved døren. Chaufføren fortalte om at den normale bus havde fået skrællet hele den ene langside af, af en frontlæsser som var kørt ud på vejen ført af en ældre mand. Den langhårede fyr spurgte straks om bus- chaufføren havde fået krisehjælp. Der blev bare svaret ” nejj ”. Da bussen stoppede i Vestervig rejste fyren sig, og jeg opdagede at det var kvinden fra før. Han/ hun gik væk med overdrevent raske skridt.
Turen fra Agger til Lyngby er betagende flot. Klinten lyser i irgrønne, grå, brune og gullige nuancer.
Gik som sædvanligt forbi Sortnæse og ind ad det andet skar, Stålgjæv rimmer.
Så en blå kærhøghun som majestætisk fløj indover Lyngby Hede.
Kom til redningshuset lidt i seks og mødte Niels Jacob. Der var lukket for vandet, men Niels Jacob åbnede for stophanen så jeg fik gang i noget aftensmad. Han fortalte at fiskerhuset var væk, ædt af havet.
Jeg spiste med vanter på, og på trods af det fik jeg først varmen i hænderne efter en tur ned til havet. Alle spor af fiskerhuset var væk, på nær nogle kloakbrønde i skrænten.
Fredag den 28 marts
Jeg gik fra redningshuset 9.30. Efter 20 minutter op ad Astavej hang kongeørnen i luften ca 1 km væk. Jeg fulgte den i nogen tid, det er på vingefanget, vingeslagene og kroppens størrelse at jeg kan sige at det er kongeørn og ikke en fjeldvåge eller musvåge. Sidder nu i klitten i læ af østenvinden og kigger ud over havet. Har lige lavet kaffe på stormkøkken.
Kom til Stenbjerg hvor jeg snakkede med en 85 årig mand med rød barét. Han holdt i sin bil med udsigt over havet og spurgte mig, om det var whisky jeg havde i feltflasken. Jeg bedyrede at det var vand, men at whiskyen skam var i rygsækken. Han var kommet her i 65 år og kunne huske, at fiskerne kunne fange flere hundrede kg sild lige neden for bådene. Der var også makrel ved høfterne. Han siger at alt det forsvandt, da notbådene dukkede op.
Kom til Vorupør, trængte til at få støvlerne af, men tog kun et stykke brød. Købte røget makrel i røgeriet, desværre havde de ikke røget fjæsing, og konen havde aldrig hørt om det. Kom til shelteren i Tvorup 15.30, og nød en brun Leffe efter at have fået støvlerne af.
Efter at have spist gik jeg en tur. Jeg så 2 traner på knap 1 km´s afstand oppe i bunden af Færgegårds Sig. Jeg gik udenom og kom ned af Holger Madsensvej ( en meget lille skovvej/ spor ) som går langs sydsiden af Siget. Jeg listede ud til bredden, satte mig på en stamme i ly af lidt fyr, skænkede en Lagavulin og havde tranerne på 100- 125 m´s afstand. Den ene stod vagt samtidig med at den stod og pudsede sig, mens den anden fouragerede. Den fangede bl.a. en stor frø/ tudse. Jeg sad der en times tid, og forlod stedet uden at de havde opdaget mig. Lidt efter kl. 19 begyndte de at trompetere.
Lørdag den 29 marts
Sov som en sten, men kom op kl. 7.00. Der var lidt regn i luften. Kom af sted før 8.30 og gik videre. Brugte nogen tid på at gå rundt ude ved sømærket, hvor der var mærket af med redningsvejens symbol. Måtte tilbage til landevejen, og fandt igen redningsvejen hvor den går indover Vangsaa hede.
Jeg var inde og få vand ved det første hus jeg passerede. Konen var vældig flink, så jeg spurgte om det var muligt at leje hus herude i efterårsferien. De havde et gammelt hus overfor som blev lejet ud, så jeg fik både mail plus adresse. Manden hed Ole- Alu fordi han arbejdede i aluminiumsafdelingen på værftet i Hanstholm. Han var ved at lægge kartofler.
Jeg kom op til Klitmøller og fulgte ringvejen udenom byen, nu da jeg havde vand.
Endelig kl. 13.00 begyndte jeg at gå ind over det yderste af Hanstholm reservatet
Ved 14- tiden havde jeg smidt mig i en lille gryde og fået støvlerne af. Da jeg lige ville have et stykke brød inden jeg gik videre, gik jeg på bare tæer ud på ydersiden af klitkammen, hvor jeg havde en pragtfuld udsigt over det store helt flade område inden klitterne igen rejser sig nordpå ved Gråkær Sande. Jeg blev noget overrasket da det første jeg ser er 5 små prikker, d.v.s. mennesker med rygsække på vej mod nord. Det første jeg tænker er at jeg sover under bordet oppe ved pladsen i Sårup, jeg kunne jo regne ud at shelteren ville være optaget. Jeg havde lagt teltet i rygsækken derhjemme, men havde taget det op da jeg hjemmefra telefonisk fik fat i Niels Jacob.
Jeg spiste en mad. Da jeg i kikkert vil se om vandrerne er stoppet, opdager jeg en kæmpe rudel kronvildt mellem dem og mig. Jeg tæller 70 dyr, men kan ikke tælle alle da de dækker for hinanden. Så 70- 80 dyr var der mindst.
Da jeg kommer op til de høje klitter, dukker der først 1, så 2, så 5 hoveder op. Jeg går derop og møder 5 mænd fra Hadsten/ Langå som ganske rigtig skal op til shelteren i Sårup. Jeg siger at det er OK hvis jeg kan sove under bordet.
Vi snakker hyggeligt sammen, og aftaler at vi tales ved da jeg går videre.
Jeg går frem til den høje klit foran Saugbjerg hvor jeg sov i telt i august. Jeg sætter rygsækken, og tager løbeskoene på og støver bjergfyrkrattet igennem for at finde faldstænger efter kronvildt. Jeg bruger al min fantasi, kravler på alle 4 igennem vekslerne, men finder kun en enkelt gammel faldstang med 3 sprodser.
Oppe på klitkanten sidder de 5 og kigger over mod Tved plantage og shelteren. Vi snakker lidt og jeg tager endnu en tur uden at finde noget.
Ved 18.00 tiden kommer jeg op til pladsen hvor de har tændt bål. Jeg får med det samme tildelt en plads i shelteren da 2 af de andre slår telt op. Carsten har det samme telt som mig, Hilleberg Akto. De laver meget avanceret mad, de har brødrister, popcornmaskine m.m. til deres gasbrændere.
De tre ældste på min alder er alle friluftsmennesker om en hals, og med i en gruppe i Hadsten. De sejler især hav-kajak, vandrer og klatrer m.m. Carsten havde brækket benet, men fik konen til at køre sig ud til et klatre- kursus i Fussingø, mod at han bedyrede at han kun så på. Sidst på eftermiddagen kom konen så et kvarter tidligere end aftalt og Carsten hang 20 m oppe i en bøg. Resten af kurset kørte han selv.
Ole, en meget hyggelig fyr på min alder var en af dem jeg snakkede bedst med. Udover friluftsliv gik de også op i kulninariske ting, lavede julesild sammen. Aftenen før havde de lavet en karameliseret dessert på stormkøkken.
Efter at bålet var brændt ned til gløder, lagde vi bananer på. Da de var sorte, blev de åbnet med et snit, og der kom farin, pålægschokolade og lidt rom i.
Jan der udover mig var den eneste hjerteopererede, var whiskykender, med Lagavulin som sin favorit. Den havde jeg som sagt i rygsækken, han havde en anden på alu-flaske og havde en god historie om hvorfor whisky kun skal medbringes på alu-flaske. Han skulle ca. 3 måneder til Skotland til sommer, al ferie, afspadsering og en måneds aftalt orlov. Han overvejede seriøst fremover kun at arbejde 11 måneder om året. Han havde levet hårdt, men da lægerne for 9 år siden havde sagt til ham at hvis han ikke blev opereret, ville han dø inden for ½ år, så havde han lagt sit liv om.
Det var enormt hyggeligt, men ved 23 tiden tørnede jeg ind. Vi sov 4 i shelteren, der var masser af plads, men yngste mand snorkede forfærdeligt.
Søndag den 30 marts
Kl 5.30 vågnede jeg og stod op. Jeg gik et par timer, men så kun 10- 15 kronvildt der trak fra Tormål ud mod Blegsø.
Jeg havde spist morgenmad, inden de andre stod op. Jeg pakkede, sagde farvel og tak for hyggeligt samvær, og bl.a. vand som de havde fået kørt op til pladsen, da hanen ikke er åbnet endnu på grund af nattefrosten.
På vej ud til Ræhr møder jeg i alt 4 lokale, og passerer 2 traner der roligt gik 100 m fra vejen. De lettede først da jeg stod og snakkede med en ældre mand på cykel, han fortalte at han så dem hver dag.
Først bus til Thisted, hvor jeg ikke kunne forstå hvad klokken var. Inde i kiosken kunne kioskmanden fortælle mig at urene var sat frem i nat. Det er jo ikke til at vide, når man end ikke har fået vand i hovedet siden i torsdags. Ved bus holdepladsen snakkede jeg med en pæn mand/ herre der var ca. et par år ældre end mig. Han startede med at sige at han var litteraturuddannet fra Københavns Universitet. Så fortsatte han med at sige at jeg godt kunne høre hvad Skovrideren fortalte, men at jeg ALDRIG, ALDRIG måtte rette mig efter hvad han sagde. Hvis man først gav efter overfor sådan nogle folk, så ville han jo som lokal risikere at skulle betale 500 kr. bare for at køre ude i skoven i sin bil. Han troede åbenbart at jeg var ” Kivenhavner ”, men jeg nåede lige at sige at jeg var fra Viborg inden jeg hoppede på bussen. Han så straks formildet ud.
I det hele taget møder jeg mange sjove typer når jeg rejser med bus, ned over Salling var der virkelig nogle tegninger. Når jeg hørte medpassagerer tale om navngivne voldelige ekskærester m.m., tænkte jeg gad vide om det er den og den jeg kender fra retspsykiatrisk afdeling.
Den normalt hurtige bus til Viborg gik først senere, så det var med bus til Skive og derfra tog til Viborg.
Da jeg kom hjem lå der en pakke fra Friluftsland med mine nye goretex- bukser. De var først kommet fredag, så det var godt at jeg ikke havde ventet på dem. Men de bliver pragtfulde at have med bl.a. på fjeldet til sommer.
Ole